Har du hørt om Kommuneinddragelse?

Forestil dig en kommune, hvor borgerinddragelse er erstattet af kommuneinddragelse – en ny model, hvor foreninger og engagerede borgere driver udviklingen i lokalsamfundet og inviterer kommunale beslutningstagere samt forvaltningens fagpersoner til at bidrage.

Som borgere kunne vi f.eks. arrangere “høringer”, hvor politikere og embedsmænd får mulighed for at dele deres tanker om kommunens udvikling, mens foreninger og borgere lytter tålmodigt – dog uden at love, at deres input vil få nogen reel indflydelse. Måske kunne de få en tak-for-deltagelsen-kaffekop med hjem, sammen med et referat, hvor deres synspunkter nævnes kort, men selvfølgelig allerede er filtreret gennem borgernes perspektiv.

Når borgere og foreninger så har truffet en beslutning – måske om, hvordan et grønt område skal udvikles, eller hvordan hjemmeplejen bedst organiseres – kan de forsikre politikerne og forvaltningen om, at deres mening skam “er blevet hørt” og står på side 47 i et bilag, som ingen rigtig læser.

Fra borgerinddragelse til samskabelse og borgerstyret udvikling

Selvom ovenstående er skrevet med en god del ironi og det kan lyde satirisk at vende den klassiske borgerinddragelse på hovedet, er tanken bag modellen ikke ren fantasi. Mange kommuner har allerede stærke civilsamfundsaktører, der driver vigtige indsatser, organiserer fællesskaber og bidrager til lokal velfærd. Men ofte bliver de udelukkende set som interessenter i et misforstået armslængdeprincip i stedet for egentlige (med)beslutningstagere. Men hvad nu, hvis vi udfordrede magtbalancen og gav de lokale fællesskaber medbestemmelse og lod dem tage meget mere initiativ?

Embedsmænd og politikere sidder tungt på magten og er dem, der “inddrager” borgerne. Måske kunne de i højere grad dele magten, samt nogle gange inddrages på borgernes præmisser. Ofte arbejdes der desværre parallelt og ikke samskabende. Et sigende eksempel er på Kulturområdet, hvor jeg er mest engageret. Følgende citat er fra oplevfredensborg.dk – ”I Fredensborg Kommune har vi to kulturhuse der ligger i henholdsvis Kokkedal og Fredensborg, nemlig Fredensborg Gl. Bio og Egedal Byens hus.” De fleste der bor i Humlebæk, vil nok også mene at Kulturstationen er et Kulturhus og som formand for FællesVærket i Nivå vil jeg også mene, at det er et Kulturhus, selvom vi lige pt. venter på den bygning, der skal danne de fysiske rammer. I Egedal Byens hus har der fra kommunens side været en del borgerinddragelse og er nu oprettet et brugerråd.

En vej til et bedre lokalsamfund

Hvis vi nu tog dette alvorligt, ville vi ikke bare ændre måden, vi taler om borgerinddragelse på – vi ville ændre hele dynamikken i den kommunale beslutningsproces. Jeg er overbevist om at en reel magtdeling mellem kommune og civilsamfund på mange områder ville kunne føre til mere bæredygtige løsninger, stærkere lokal sammenhængskraft og en beslutningsproces, hvor de rigtige mennesker sidder ved bordet, når de vigtigste valg skal træffes. I FællesVærket ønsker vi et levende, aktivt og ikke mindst samskabt Kulturhus i Nivå, så vi forsætter derfor ufortrødent arbejdet med forskellige former for kommuneinddragelse.